Velkommen til Trio Guldagger+
Vi tilbyder skønne musiske fortællinger.
Publikum griner, fælder en tåre, nikker eftertænksomt og synger af og til med, når Trio Guldagger + fortolker nye og ældre sange af blandt andre Sebastian, TV2, Anne Linnet, Carl Emil Petersen og Tue West.
Alle sangene motiveres med en lille fortælling, en personlig forbindelse til livet, døden, kærligheden, forældreskabet, som sætter den enkeltes tanker i gang og er med til at give koncerten et ekstra lag.
Med en besætning på to guitarer, kontrabas, percussion og fire stemmer skaber vi et velklingende og swingende lydunivers, der får alt fra højskoleelever i starten af tyverne til folk med sølv i håret til at lytte og rocke med.
Ved at bruge den danske sangskat – verdens største – kan vi indkredse alt det, vi er fælles om: kærlighed og venskab, frihed, demokrati og fællesskab, tro og mening, glæde, forskellighed og solidaritet….
Trio Guldagger+ er tilsammen 4 rutinerede musikere, sangskrivere og komponister, der igennem et dejligt liv har beskæftiget sig med mange forskellige musikalske genrer:
Jazz, rock, folkemusik, klassiske korværker, popmusik mm.
Og alle 4 musikere har respekten og passionen for musikken fra de store danske sangskrivere til fælles.
METTE GULDAGGER
Vokal, percussion
Aktiv musiker og sanger i forskellige sammenhænge fra fine fortolkninger af melodiske jazz-standards over politisk rock til klassiske korværker.
Mange af de store sange er skabt af – eller til – talentfulde kvindelige musikere og Mette leverer i denne sammenhæng disse sange med stor indlevelse og respekt for de originale indspilninger.
ALBERT MADSEN
Guitar, vokal
Albert har spillet akustisk ragtimeblues-guitar i snart 45 år og har altid skrevet sit materiale selv. Han tog fat på guitaren som 15-årig – inspireret af blandt andre Bert Jansch, Ralph McTell, Stefan Grossmann og selvfølgelig fra de gamle bluesroots-mestre, med et touch af kærlighed til den skotsk-irske tradition.
Hans iørefaldende melodier og ærlige, personlige, følsomme og
sjove sange rammer ofte plet hos publikum.
ANDERS HEIDELBACH
Kontrabas, vokal
Anders er musiker med stort ”M” og spiller i mange forskellige sammenhænge og genrer. Han er nok mest kendt for sit fine basspil i ZiDiDADA.
Anders er uddannet fra det rytmiske musikkonservatorium og parallelt med livet som professionel musiker underviser han på Den Rytmiske Højskole i Odsherred.
I Trio Guldagger+ leverer Anders – udover sublimt spil på kontrabassen – også en dejlig vokal.
PER LARSEN
Guitar, vokal
Musikken har i såvel arbejdslivet som i privatlivet altid været en del af Pers DNA. Dels som forstander på Den Rytmiske Højskole og dels som ansat i Muskelsvindfonden.
Pers musikalske rødder er forankret i sangskrivertraditionen og folkemusikken.
Som aktiv musiker optræder han i forskellige sammenhænge – enten som solist eller i duo- og triosammenhænge med forskellige musikalske venner.
Per er initiativtager til etableringen af Trio Guldagger+.
Sådan lyder det.
Vi har besøgt Nils Vindings fantastiske Studio in the Woods og i hænderne på vores utroligt kompetente producer Viktor Hagner har vi indspillet to af vores favoritsange. Du kan få en fornemmelse her:
Lyder det spændende?
Hvis du er blevet nysgerrig er du velkommen til at besøge Trio Guldagger+ på FaceBook:
Siden fungerer som vores scrapbog, hvor du kan du se billeder og høre eksempler fra nogle af vores koncerter.
Du er altid velkommen til at kontakte undertegnede, hvis du vil drøfte mulighederne for at afholde en musisk koncertfortælling i dit område.
Per Larsen
Fuglebæksvej 20
4560 Vig
Mail: per@perlarsen.dk
Mob. +45 24 86 34 74